• Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø
  • Gørlev sø

Både Gørlev og Helsinge mistede sine skøjtesøer

I standardværket Trap Danmark fra 1920 står der om Gørlev Sogn:»Jorderne er middelgode, temmelig jævne og lavtliggende, med betydelige mosearealer (…) mod vest den tørlagte Gørlev Sø, der har stået i forbindelse med den ligeledes tørlagte Helsinge Sø; begge tørlagte ved Helsinge Å’s regulering«. Matrikelkortet fra begyndelsen af 1800-tallet bekræfter eksistensen af både Helsinge Sø og Gørlev Sø, men i sommeren 1888 uddybede man Hel­singe Å i hele dens længde. Ved ud­gangen af århundredet var begge søer reduceret til våde enge. Helsinge Å har været livlinen, der fortsat både be- og afvandede area­lerne til Halleby Å, indtil der blev taget pumpekraft i brug i midten af det 20. århundrede. I 1940’erne var der atter vand i sø­erne, så der kunne løbes på skøjter både i Helsinge og Gørlev, men de lokale lodsejere ønskede det anderle­des. For at modvirke arbejdsløshed og mangel på fødevarer og foderstof­fer havde Rigsdagen i 1940 vedtaget landvindingsloven, og den kunne give økonomisk støtte til at bringe de våde enge langs Helsinge Å under plov. Lo­ven blev ikke ophævet ved besættel­sens ophør, men var i kraft helt frem til midten af 1960’erne. I 1947 blev Gørlev-lodsejernes første andragende om statsstøtte ud­formet med hjælp fra Hedeselskabet, men godkendelsen trak ud til okto­ber 1952, før der blev givet grønt lys. Budgettet for tørlægning af 151 hektar langs åen var på 450.000 kr. (6,9 mio. kr. i 2012-værdi), hvoraf staten havde sagt ja til at betale de 60 procent. Da regnskabet kunne afsluttes i 1960, lød den samlede regning på 511.452 kr. (6,5 mio. kr. i 2012-værdi). I 1993 etablerede Gørlev Kommune en lille sø i det gamle søområde i for­bindelse med etableringen af et re­kreativt område i byens udkant.

Kilder: Forfatterens besøg på lokaliteten, 20. september 2013. Mail fra Gørlev Lokalarkiv, 15. oktober 2013. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1232. Rigsarkivet. Trap Danmark, bind 2, fjerde udgave, 1920.

Gørlev og Helsinge Søer
To udtørrede søer på tilsammen ca. 40 hektar umiddelbart vest for Gørlev og Kirke Helsinge. Delvis tørlagt i 1880’erne, men først drænet med statsstøtte 1952‑1960.

Engang var Danmark helt dækket af skov.

I dag udgør arealet mindre end 13 %. Om 100 år er vi glemte – men det er vort håb, at de 100 ege står ranke og stolte og vidner om indsatsen for naturen, siger Danmarks Naturfredningsforening. I oktober 2011 plantede borgmester Martin Damm det første stolte egetræ, som skulle markere, at Danmarks Naturfredningsforening passer på fremtiden i 100 år. ”Det var lettere råkoldt og fugtigt. Men det afholdt ikke eksempelvis børnefamilier i at deltage, da Danmarks Naturfredningsforening i Kalundborg markerede landsforeningens 100 års fødselsdag med plantning af 100 egetræer på den lille halve hektar, Kalundborg Kommune har stillet til rådighed for fødselaren ved Gørlev Sø,” skriver Sjællandske. Egetræerne skal medvirke til at forskønne området og være til glæde og gavn for mange generationer ud i fremtiden.

Tag en dejlig tur rundt om søen.

Der er observeret 61 forskellige fuglearter omkring Gørlev Sø.










































 



Projekt detaljer
Synes godt om?
Flere delingsindstillinger

Både Gørlev og Helsinge mistede sine skøjtesøer I standardværket Trap Danmark fra 1920 står der om Gørlev Sogn:»Jorderne er middelgode, temmelig jævne og lavtliggende, med betydelige mosearealer (…) mod vest den tørlagte Gørlev Sø, der har stået i forbindelse med den ligeledes tørlagte Helsinge Sø; begge tørlagte ved Helsinge Å’s regulering«. Matrikelkortet fra begyndelsen af…

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *